Relation (matematik)

Eksempel på en simpel relation R, som forbinder elementerne 1, 2 og 3 i mængden A til venstre med elementerne 5 og 6 i mængden B til højre.

En relation er i matematisk forstand en sammenknytning mellem elementer fra to eller flere forskellige mængder. Illustrationen til højre viser et eksempel på en relation R mellem to mængder, A og B: Relationen knytter bestemte elementer fra A sammen med elementer fra B, hvilket er vist som pile mellem de relevante elementer. Som et "hverdagseksempel" på en relation kan man tænke sig, at mængden A på illustrationen repræsenterer en husstand, med medlemmerne "1", "2" og "3", mens elementerne i mængden B er husstandens telefoner: "5" er husets fælles fastnet-telefon; på dette nummer kan man (som regel) komme i kontakt med alle tre medlemmer i husstanden, så derfor er der pile hertil fra alle tre medlemmer af husstanden. "6" er en mobiltelefon, der kun bruges af ét af husstandens medlemmer; derfor er der kun én pil der fører til telefon "6".


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy